BAGGRUND

Vi er en uafhængig evangelisk reformeret kirke som er åben for alle, som ønsker at være sammen for at lovprise og ære Gud.

ØKONOMI

Økonomisk set er vi en forening med bestyrelse, kasserer og offentlige regnskaber. Vi opkræver hverken gebyrer eller kontingenter, men den enkelte giver efter evne anonymt eller åbent. Alle gaver vil blive brugt  til at støtte mission og andet kristent arbejde i Danmark og i udlandet og til at dække udgifter ved aktiviteter i kirken.

TEOLOGISK STANDPUNKT

“Vi tror på Bibelen fordi det er en troværdig samling af historiske dokumenter, der er skrevet af øjenvidner på et tidspunkt hvor andre øjenvidner levede. De har beskrevet overnaturlige begivenheder som er opfyldelsen af specifikke profetier og de bekender at deres skrifter er guddommelig oprindelse, ikke af menneskelig.” Citat Voddie Baucham.

I Esbjerg Frikirke lægger vi stor vægt på bibel undervisningen og ser Bibelen, som Guds ord til mennesker, inspireret og ufejlbart.

Se også vores bekendelse af tro

VISION

Vores vision er at bygge Guds rige, i den tid vi er her på jorden, til Gud ære.
  1. fastholde og udvikle en stærk forkyndelse med vægtlægning på Skriftens udlægning
  2. styrke menighedens fællesskab og den indbyrdes kærlighed gennem fælles bøn, lovsang og bibelstudier
  3. udbrede evangeliet gennem sund Kristus-centreret forkyndelse, evangelisation og mission, lokalt såvel som internationalt.

Vi lægger således vægt på følgende elementer:

  • Bibeludlæggende forkyndelse
  • Bøn og lovsang
  • Bibelstudier
  • Evangelisation
  • Mission

ORGANISATION

Menigheden ledes af et ældsteråd, hvor den enkelte ældste må have menighedens opbakning for at udfylde denne funktion. Menighedens forskellige aktiviteter arrangeres af små grupper, som den enkelte kan tilslutte sig efter interesse og evner.

Se også vores vedtægter her